Stine Goya – En meget smuk aftentur i Tivoli
Med arbejdstitlen ”La Parade Merveilleuse” leverede Stine Goya torsdag et yderst smukt og raffineret show.
Podiet markerede, allerede inden showstart, stemningen for showet. Med rammer i harlekintern, påsat med lyspære, følte man sig hensat til en lun sommeraften, i den gamle have, med alt det elektriske lys tændt.
Goya formåede endnu en gang at balancerer mellem den kommercielle og brugbare beklædning og det poetiske og glamourøse.
Farveholdningen indbefattede primært hvid, sarte pasteller, solgul, guld, sort, stærk rød og mørkeblå.
Kollektion bød på blandt andet, lette skjorter og toppe i silke med antydningen af print, der fremstod nærmest som akvarel, håndmalet direkte på silken.
Pyjamasinspirerede bukser og lette trenchcoats. Derudover indgik jakker, der var quiltede i horisontale lameller, så de fremstod mere skulpturelle og som en kontrast til de meget simple og fjerlette kjoler.
Gennemgående for kollektionen var en bemærkelsesværdig sammenhørighed.
Refleksionen over blandt andet cirkus, tivoli og pantomime gik igen og gav sig til udtryk i alt fra scenografi, modellernes frisure og guldet, som helt eller delvis dækkede modellerne ansigt.
Herudover kom temaet til udtryk i harlekinternet, som gik igen i næsten alt. Fra de tynde øreringe, til forskellige variationer i strikken og tekstilprintet, samt de blanke guldknapper.
En show loaded med ideer og fantastiske pieces til næste sommer.























