Det danske pelshus havde helt eksklusivt inviteret 6 internationale designere til at give hver deres bud på pelsmode til mænd.

Mest overbevisende var afgjort kollektionerne fra Sasha Walckhoff (chefdesigner for Lacroix Homme), den parisiske designer Gaspard Yurkievich, det kinesiske modehus Notting Hill og danske Astrid Andersen.

GASPARD YURKIEVICH

Yurkievich er kendt for en ukompliceret og særdeles smagfuld herremode, der på en raffineret måde blander grovere kvaliteter med fine tekstiler og eksperimenter med forarbejdningen af stoffet. En rå kant kan således være lagt oven på en fint forarbejdet, en trøje udført i tynd bomuld og ærmerne i en kraftig tætvævet kvalitet.

I tråd med sit design var de viste pieces, elegant underspillet og legede med at sammensætte kontrastfyldte proportioner. Skjorterne var smalle og lange, bukserne udført så de stumpede og trøjer skabt med en større silhuet og forkortet så det underste lag tittede frem.

Pelsen var brugt på en meget diskret måde, ved eksempelvis at applikerer den på kanten af lommer, kraver og ærmer og som en af få, formåede Yurkievich at anvende pelsen til andet end outerwear og dermed gøre den brugbar til hverdag, ved blandt andet at skabe trøjer og vanter i pelsen.

Herudover viste kollektionen en modig, men usædvanlig smuk farvepalet.

De traditionelle farver associeret med herremode som sort, blå og grå var stadig repræsenteret, men herudover indgik olivengrøn, solgul, camel og puddernuancer også.

ASTRID ANDERSEN

Med sin forrige kollektioner har Astrid Andersen arbejdet med at redefinerer maskuliniteten og den traditionelle herremode.

Hun er kendt for sin sportsinspirerede mode, men udmærker sig også med at inddrage anderledes materialer herunder pels.

Ved Kopenhagen Fur præsenterede hun en usædvanlig stærk kollektion, der benyttede pels på en særdeles maskulin måde.

Kollektionen bestod primært af tracksuits i smukke petroleumsnuancer, violet og sort og med æstetikken fra sportsmode fremstod pelsen på en meget umiddelbar måde og spillede sammen med de resterende materialer, på en cool måde.

Heriblandt var bomberjackets udført i mink, foldboldtrøjens spillernummer var indlagt med violet pels og en denimvest forarbejdet med tittekanter og krave i cognacfarvet pels.

LACROIX HOMME (SASHA WALCKHOFF)

Den mest innovative forarbejdning af pelsen stod Sascha Walckhoff for.

Den var primært brugt på overtøj, men forarbejdet så den rynkede og dannede et tilfældigt mønster.

De forskellige styles stammer fra Lacroix Hommes’ A/W 13 kollektion, der blev fremvist i Paris tidligere på året.

Kollektionen var inspireret af forskellige eksisterende formelle jakker og den klassiske herregarderobe.

Således blandede den det formelle og velkendte med sportswear og mode der henvender sig til en yngre generation.

Eksempelvis blev det nålestribede stof, kendt fra jakkesættet, anvendt til pullovere eller forarbejdet med en kapsøm, der sædvanligvis anvendes på Jeans

Omvendt var jakkesæt udført i denim og bukser var quiltede, men stadig udført med pressefolder.

Kollektionen var samtidig også en hyldest til designeren Christian Lacroix, Haute Couturen og gemte på en lang række skjulte referencer.

Eksempelvis var de fleste overdele forarbejdet med en lynlås i ryggen, en detalje der gemte på en indlejret politisk kommentar, til diskussionen om homoseksuelles ret til ægteskab i Frankrig

“With a zipper in the back you can’t put the clothes on yourself, you need a man to zip you up and down”. Sascha Walckhoff