Ane-Sophie Hansen
Jeg er jyde til benet men håbløst forelsket i København. Jeg har boet her siden 2005, dog afbrudt af et par smut til Århus og udlandet for at uddanne mig. Nu bor jeg med udsigt over Carlsberg, med Vega som nabo og Enghaveparken som min baghave.
- Jeg drikker min kaffe på gaden. Jeg elsker at vade rundt i byen med en kaffe i hånden, så en to go –gerne fra Riccos – er min favorit.
- Mit yndlingsspot i København må være en solplet tæt på noget vand. Det kunne være Christiania eller blot midt på cykelbroen ved Bryggen, hvor jeg ikke kan stå for udsigten ud over vandet med Dong-værket i baggrunden. Enten tidligt på morgenen, hvor der er helt mennesketomt eller om aftenen, når solen maler himlen rød.
- For mig er København bedst når solen skinner, fyrene pifter efter pigerne og der spises is i græsset eller drikkes kolde bajere til en spontan gadefest. Årgh hvad, det er rart!
- Hvis jeg skulle bo i et andet kvarter må det være Nørrebro. På en eller anden måde er jeg altid endt med adresse på Vesterbro, hvor jeg har boet mange steder. Men Nørrebro skal også afprøves, for der er sgu sejt.
- Mine yndlingsbyer - ud over København er det uden tvivl Paris, Paris og Paris. Argh okay, Berlin er også ret fræk. Ligesom Montreal. Men jeg hvis jeg er håbløst forelsket i Købehavn, må Paris være min evige hede affære, for den får mine knæ til at skælve af ren fryd.





















