»A Pile Of Empty Tapes betyder potentiale. Det er en linje fra sangen A Lot Of Love, der for mig handler om en måde at se og lave musik på. Når man laver musik på sin computer, har man et helt rent lærred, der kan blive alting. For at beskrive det lidt mere poetisk, blev det til A Pile Of Empty Tapes. Det giver et dejligt billede inde i hovedet af en lille bunke, der kan blive alt. Pladen er kompromisløs emotionel. Den går mange forskellige steder hen på vejen, men det er pladens fokus, at man skal føle noget hele vejen igennem,« fortæller Jenny Rossander, der netop er debuteret som soloartist under navnet Lydmor.

Computeren som legeplads. Lydmors debutalbum, A Pile Of Empty Tapes, indeholder blandt andre numre som Electric Mistress, der har været et hyppigt indslag på P3, mens hun også har haft nummeret Lamppost Light i A-rotation på P6. Jenny Rossander startede ud som singer/songwriter, indtil hun købte udstyr til at indspille på, hvor en helt ny verden åbnede sig for hende med computerens mange muligheder. Hendes forvandling til Lydmor opstod i samarbejde med produceren Jonas Tranberg, hvor de to arbejdede på albummet i det nu lukkede Feedback Studie i Aarhus.

»Jeg laver meget musik ved at have det sjovt, og det er sjovt at lave elektro. Når man sidder bag et klaver, har man en masse begrænsninger. Der kan man kun spille så og så meget af gangen. Det er ikke muligt at lave beats, og der er en masse ting, man ikke kan gøre. Når man sidder med en computer, kan man alt. Man kan lave et kæmpe strygerarrangement, hvis man vil, og man kan lave et beat, som ingen trommeslager nogensinde ville kunne spille.

For mig er det en legeplads at lave musik på computer. Så jeg har leget mig frem til min stil. I starten var det meget forskelligt, hvad jeg lavede. Den ene dag lavede jeg noget helt ondt dub-step, og den anden dag var det Portishead, jeg lige have hørt. Jeg har lige så stille fundet frem til, hvordan jeg godt kan lide at udtrykke mig. Det er også sket i samarbejde med Jonas Tranberg (Murder, Asbjørn, red.), som har produceret det meste af pladen. Han er en dygtig producer, der er god til at stille spørgsmål til, hvad det er, man vil med sin musik. Indtil jeg begyndte at arbejde med ham, tænkte jeg ikke så meget over, hvilke lyde jeg brugte. Han var god til at sætte spørgsmålstegn ved de lyde, jeg brugte. Han fik mig til at tage stilling til det. Nu kan jeg mærke, at jeg for alvor har fundet ud af, hvad Lydmor er.

Hvad inspirerer dig til at lave musik? »To ting tror jeg. Livet rigtig meget. Alting. Jeg kan godt lide at lave musik, der er livsbekræftende. Musik som hylder at være ked af det, glad eller vred. Det er med at dykke ind i de følelser og oplevelser, man har og prøve at udtrykke det på en måde, så andre mennesker kan mærke det. Jeg skriver meget følelsesladet. Det er ofte fordi, at jeg har en stærk følelse eller har oplevet et eller andet. Hvis jeg ser eller hører om noget, sætter jeg mig ned og skriver nogle tekster. Ellers rumsterer det i hovedet, hvor det så kommer ud, når jeg sidder og laver musik.

Derudover bliver jeg også inspireret rigtig meget af lyde. En ny synth-plug-in, eller hvis jeg sidder og roder med noget, og kommer til at lave en lyd, så kan der opstå et helt nummer ud fra det.

Hvem: Jenny Rossander, 22 år, sang, computer, klaver og klarinet
Hvad: Emotionel elektropop.
Hvor: Jeg er vokset op på Fyn. Jeg har boet i Aarhus i fire år, og nu er jeg lige flyttet til København og er lidt forelsket i den.