Det behøver ikke være sværere, end det er: Man laver den musik, man elsker og sørger for at spille den live så meget som muligt. Og så kommer folk igen, hvis de kunne lide, hvad de hørte og så.
Sådan lader det til at være gået for københavnske CODY, der stille og roligt er blevet en succes med deres country- og folkrock, siden starten i 2004. Og en succes er de. Bandet har spillet tre gange på Roskilde Festival (senest i år som del af Copenhagen Collaboration). De har spillet på Skanderborg og SPOT i år samt været på tour i både Danmark og Europa. De har varmet op for store navne som blandt andre The National, Bonnie Prince Billy, Tindersticks og Band of Horses – og endelig er begge deres EP’er samt deres debutalbum »Songs« fra 2009 blevet skamrost af danske anmeldere. Nu har de så lavet deres anden plade »Fractures«. Som det hele tiden har været, kommer sanger og sangskriver Kaspar Kaae med udkastet til sangene, hvorefter resten af bandet kommer med deres kreative input. Men denne gang er country- og folkgenren blevet blødet op, og skovmandsskjorten er smidt på stolen. »Det er ikke bare indadvendt træ-folk på den nye plade. Der er ikke så mange dogmer som på den første plade, men mange flere skæve indspark. Teksterne har for eksempel fået et mere barnligt islæt. De er ikke mindre alvorlige, men nok bare mere lette,« siger Kaspar Kaae og fortsætter ærligt: »I stedet for at pakke det ind i alt muligt cool, så tror jeg, at jeg mere bare fortæller det, jeg gerne vil, og at jeg er blevet bedre til netop det.« CODY lavede lidt utraditionelt EP’en »Under the pillow, under the elms« efter deres succesfulde debutplade. Men det var der en mening med, fortæller violinist Frederik Thybo Nielsen. »Vi har sølet meget rundt i country-genren og havde lyst til at lave noget andet, så EP’en var nok lidt et værktøj til at finde en retning for, hvor vi skulle gå. Vi har ikke sluppet country-elementet, men det har en anden vibe nu,« siger han.

CODY'S MEDLEMMER er fra forskellige steder i landet, men de mødtes i København. En by, de synes, er fed at være band i. Både som upcoming og som mere etableret, som man må sige, de er nu. »Der er et rigtig godt fokus på musik i København, og jeg synes, barren er sat enormt højt. Konkurrencen er virkelig stor, men det gør bare folk mere skarpe. Der bliver også lavet meget lort, men det er fordi, der er så mange, der laver musik. Generelt er niveauet sindssygt højt,« siger Kaspar Kaae. Også Frederik Thybo Nielsen mener, at København rykker, når det gælder upcoming bands. »Der er sket et skred de sidste ti år i København. Nu oplever man helt unge bands på 18-19 år, der er ekstremt stærke musikalsk i deres udtryk og som tør noget og kommer tidligere på banen. Tidligere var den type bands en god bid ældre og meget mere etablerede,« mener Frederik Thybo Nielsen, der også nyder at være musiker i hovedstaden. »Selv om der er mange om buddet, er det ikke så svært at komme til. Tidligere var der en tendens til indie snobbery, men det er forsvundet. Der er et godt sammenhold og et godt miljø på spillestederne.«

Skovmandsskjorter, country, folk eller ej, så står CODY over for modtagelsen af deres andet album Fractures, der kom på gaden den 27. august. Bandet spiller den 29. september i Lille Vega i København som del af en mindre Danmarksturné.

Frederik Thybo Nielsens anbefalinger af tre københavnske upcoming bands:

Kala-OK og deres album Reminiscence of a Bodily Blues: »Det er efter min mening en af årets absolut bedste danske plader. Musikken er ekstremt velovervejet og perfektionistisk og har potentiale langt ud over Danmarks grænser.«

Pinkunoizu og albummet Free Time: »Legende upoleret og et tiltrængt pust fra alt det mainstream, man bombarderes med. Rammer nok ikke P3, men rammer lige, hvor de skal.«

Chimes and Bells: »Jeg glæder mig enormt til at høre den kommende plade fra dem. Men især live er de en stor oplevelse.«

Kaspar Kaaes anbefalinger af tre københavnske upcoming bands:

The Indians: »De har international klasse og er oppe i den tid, der ruller. Det er psykedelisk pop.«

Treefight for sunlight: »De repræsenterer en ret unik dansk lyd, der er startet af Oh No Ono. Det er sindssygt fængende popmelodier.«

The Eclectic Moniker: »Det er meget udansk – calypsorock. De har nærmest overspillede corny roller, men er så oprigtigt alligevel. De er et frisk pust over for dansk indie.«

Hver måned vender UrbanKBH blikket mod et interessant københavnerband. I denne måned album- og koncertaktuelle CODY.