Lidt latin kan jeg da huske. Med andre ord er jeg godt klar over, at ’urban’ betyder by. Når dette blogindlæg her på Urban KBH alligevel handler om det modsatte – altså landskab – er det fordi det en gang i mellem er godt for os byboere at blive mindet om, at der er noget andet derude. Noget der ikke er by. Noget der til tider endda er meget større end by.

Et nyt stykke landskab er netop blevet tilgængeligt for københavnerne, efter at det i næsten 3 år har været spærret inden bag hegn og pigtråd. Kalvebod Dige hedder stedet og det er ikke nødvendigvis et sted alle kender. Diget har ligget der i lang tid, men nu er det altså blevet større. Helt præcis 2 meter større.

Det har taget 3 år at forhøje diget og projektet er et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter. Det højere dige er nemlig med til at beskytte store byområder, infrastruktur og naturværdier, hvis stormflod og oversvømmelser, som man frygter, vil melde sig hyppigere og voldsommere i fremtiden.

Men projektet har også skabt en helt ny rekreativ mulighed, en sti langs kysten på den gamle digekrone, hele vejen rundt om Vestamager. Nu kan man til fods, rulleskøjter eller på cykel tage turen rundt fra Kalvebodløbet og helt ud til Kongelunden ligesom strækningen også er forbundet til det større cykelnetværk langs Vestvolden i den ene retning og ud til Dragør i den anden retning.

Jeg tog turen den dag diget blev genåbnet og der var allerede livlig trafik på diget. Cyklister, fuglekiggere og solbadere havde fundet frem til diget. Men der er plads nok. Det er et stort sted, Vestamager. Og turen på stien langs kysten på det gamle dige er som en lang meditativ rejse, hvor man til den ene side har det nye dige, der med tiden vil vokse til og blive grønt, til den anden side vandet og foran sig horisonten. Det er ren zen. Man glemmer tid og sted og glædes ved, at der så tæt på byen findes steder som det her.

Jeg tog turen på min tunge Urania London herrecykel med cykelkurv og tre gear. Men jeg glæder mig allerede nu til at drøne derudaf på min røde 20 gears landevejsracer. Og til efteråret, når vestenvinden tager til, og regnen rigtig kan ruske i en, vil jeg glæde mig til stride og hårde ture på min mountainbike på Kalvebod Diget. Der skal tankes zen i spandevis på diget, dér lige uden for byen.