P-pladser til cykler
Det er godt at cykle, det er de fleste enige om.
Men de mange cykler på Østerbro skaber også udfordringer i forhold til, hvordan der parkeres.
Østerbro Lokaludvalg vil nu bringe Østerbroborgernes idéer og hverdagsviden i spil i forhold til at løse udfordringerne med de mange cykler og manglende parkeringsmuligheder.
»Der skal tænkes i nye retninger for placering, udformning og udsmykning af cykelparkeringen, så parkeringen passer godt ind i helheden i det lokale bymiljø. Det er der behov for, hvis vi skal have en smuk by,« siger John Bloch-Poulsen, medlem af Østerbro Lokaludvalg.
Lokaludvalget inviterer til møde om cykelparkering 14. marts klokken 19 i Østerbrohuset. Mødet fungerer som startskud for konkurrencen om op til 3.000 kr. for den bedste idé til flere, bedre og kreativt udformede cykelparkeringspladser på Østerbro.
Ved mødet vil der også være mulighed for at se eksempler på gode cykelstativer og høre om Københavns Kommunes planer på området.























