Hvor skal man ligge, når man dør? Ja, undskyld, hvis vi forstyrrer midt i kaffen med så endegyldigt et spørgsmål.

Tommy Petersen er formand for Ateistisk Forening i København og radikal kandidat til kommunalvalget til november. Han efterlyser et gravsted, hvor man ikke skal ligge med kors og duer over sig. Altså et sted, der ikke tilhører en kirke.

»Når jeg dør, vil jeg gerne begraves et sted, der siger noget om, hvem jeg var som menneske, og ikke med et kors eller andre ting. Det handler også om, at mine efterladte skal føle, at de er lidt tættere på mig, når de besøger min grav, og derfor må den gerne afspejle, at jeg ikke troede på Gud,« siger Tommy Petersen, der meldte sig ud af folkekirken for fem år siden.

»Det er der jo 6.000 københavnere, der gør hvert år, så vi bliver flere og flere, og vil gerne ligestilles med dem, der enten er medlem af folkekirken eller har andre religioner,« siger Tommy Petersen og viser hen til det fjerne hjørne af Vestre Kirkegård, hvor der ligger et stykke ubenyttet jord, som ikke bruges til gravsted.

»Det er her, vi synes, at kommunen skulle etablere en gravplads for os, der ikke tror på Gud, og som ikke vil begraves ved en kirke. I 2007 (under teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, R, red.) lavede teknik- og miljøforvaltningen et forslag om at anlægge en gravplads. Det ville koste 2,5 millioner kroner i anlægsudgifter og cirka 300.000 kroner i driftsomkostninger om året, men dertil kommer indtægter fra gravpladserne,« siger Tommy Petersen, der ikke forstår, at det ikke er sket endnu:

»Ved sidste budgetforhandlingerne tog Ayfer Baykal (teknik- og miljøborgmester, red.) det ikke med, og vi oplever, at hun blokerede for forslaget,« siger han.

Vil gerne stemme for
Den kritik afviser Ayfer Baykal (SF) blankt

»Hvis Tommy Petersen og Ateistisk Forening har fået den opfattelse, at jeg har blokeret for forslaget, så synes jeg, at det er rigtigt ærgerligt. Jeg kunne ikke finde på at stemme imod det forslag, som jeg har respekt for, da det er noget, der betyder noget for en gruppe mennesker. Men omvendt er det ikke min mærkesag som SFer - jeg prioriterer i langt højere grad biltrafikken ved for eksempel Gasværksvejens Skole, hvor jeg har forældre, der ringer til mig og siger, at nu må der ske noget. Det synes jeg er vigtigere, og jeg går ikke selv op i, hvor jeg skal begraves engang, så for mig betyder det ikke noget,« siger Ayfer Baykal.

Synes du helt ærligt, det er lidt noget pjat?

»Nej, jeg har respekt for forslaget, men jeg fornemmer også, at det er en radikal mærkesag, så jeg synes de radikale skulle foreslå det til budgetforhandlingerne, og igen jeg vil ikke modsætte mig det og bestemt stemme for forslaget, hvis det kom op,« siger Ayfer Baykal (SF).

Tommy Petersen vil lave en underskriftsindsamling, vil du skrive under på den? »Nej, for det er et meget personligt spørgsmål og det har jeg ikke lyst til, for som sagt er det ikke noget, der betyder noget for mig.«

Minister enig i forslag
Kirkeminister Manu Sareen (R) bakker op om forslaget - ’det er et godt og relevant forslag’, men han siger, at det er kommunens anliggende.

»Jeg kan godt forstå, at folk, der ikke tror på Gud vil begraves et neutralt sted, men det er op til Københavns Kommune at beslutte, om de vil anlægge en gravplads der. Det er i hvert fald lovligt og rent juridisk er der ikke noget til hindre for det,« siger Manu Sareen.

Hvor vil du selv begraves?

»Hm, ja nu er jeg jo 45 år, men det er lidt voldsomt spørgsmål, mens man laver aftensmad. Jeg ved det ikke. Det har jeg ikke taget stilling til endnu,« siger kirkeministeren, der selv er medlem af folkekirken.

Alle kan ifølge loven vælge, hvor de vil begraves - eksempelvis i en skov eller spredes i havet, men det kræver en tilladelse fra den myndighed, der står for stedet.