Night In Night Out tirsdag 12. marts
Hvis du skal være inde i aften, kan du
… Gå i krig med Anne Linnets selvbiografi »Testamente«. Hun er én af ti, der i år er nomineret til Læsernes Bogpris 2013. Berlingske og Danmarks Biblioteksforening har sammen med landets biblioteker igen i år nomineret ti markante værker til Læsernes bogpris 2013. Det er læserne, der afgør, hvem der skal vinde prisen, hvilket sker ved en afstemning, der slutter i dag. Har du ikke allerede stemt, kan du gøre det her.
… Glemme alt om piratkopier og gå online på hbonordic.com og købe et månedligt abonnement i bytte for gratis tv-serier og spillefilm. Det koster ikke mere end 79 kroner om måneder i seks måneder. True Blood. Newsroom. Girls. Og mange andre. Tilbage er blot at slå fødderne op og trykke play.
Hvis du skal være ude i aften, kan du
… skynde dig at købe billetter til »We Will Rock You« musicalen, der har premiere i Forum i aften. Det er ikke mere end halvanden måned siden Beatles’ besøgte Forum i form af teaterkoncerten »Hey Jude«. I dag er det så et nyt rockband, der står på spring, når tæppet løftes for den engelske musical »We Will Rock You«. Queen musicalen handle om den mørke fremtid uden rockmusik og indeholder en masse af rockbandets legendariske sange. Uden tvivl en oplevelses værdig.
… fejre, at Michelin guiden er lige på trapperne ved at besøge restaurant AOC på Dronningens Tværgade 2. AOC har en Michelin-stjerne at forsvare og takterne er viser gode tegn efter at Berlingske madanmelder Søren Frank tildelte restauranten sjældne seks stjerner. » Til Selins (Køkkenchefen, red) fordel tæller, at jeg - bortset fra at jeg gerne ville have haft smagen af stenbiderrogn til at træde lidt mere frem - ikke kan finde et sted at sætte en finger. «, skriver Søren Frank i sin anmeldelse.























