Er du inde i aften, kan du…

...få fingre i bogen ”Hip Hop Files – Photographs 1979-1984” af Martha Cooper. Den er bestemt ikke ny, men står den ikke allerede på din hylde, er det med at få fat på den asap. For den legendariske fotojournalist Martha Cooper var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, klar til at knipse løs, når nogle af graffiti-historiens første stjerner, som Dondi og Lady Pink, foldede sig ud i New Yorks gader med deres canner og farverige markeringer. Samtidigt dokumenterede hun den spirende hip hop og breakdance scene med blandt andre The Rock Steady Crew og Fab 5 Freddy. Bogen er spækket med fotos af den magiske tid krydret med ord fra mange af de medvirkende personligheder, der alle sammen har været med til at inspirere resten af verden til at male, breake og rappe. En evig klassiker. Find den fx på Amazon.co.uk.

...kan du passende smide en heftig plade på – måske mens du bladrer i den fine bog ovenfor – og nikke med til svedige rytmer af The Sugarhill Gang, der i starten af slutningen af 1970’erne storhittede med numre som eksempelvis ”Rapper’s Delight”, der var den første hip hop single, der ramte Top 40 hitlisten i USA. Nummeret ”Apache” er bestemt også et grineren genlyt værd.

Er du ude i aften, kan du…

...daffe i Ny Tap og se udstillingen The Censured Exhibition, der er en del af Copenhagen Photo Festival, som startede i torsdags. De rå industrilokaler på Ny Tap i Carlsberg-byen – i denne periode kaldet Photo City – er fyldt med fantastiske fotografier af flere forskellige fotografer. Der er åbent hver dag fra 10-18 indtil d. 17. juni - og det er ganske gratis. Pasteursvej 54, Kbh V.Se det fulde program og tjek kunstnerne ud på Copenhagenphotofestival.com.

...finde et spot på restauranten Taxa på Nørrebro lige ved Nørrebro Parken. Indretningen er enkel og fin, der er udendørsservering, stemningen helt nede på jorden og deres bøf bearnaise er uovertruffen lækker – og tilmed ret så billig. Det er fyrene bag andre hippe københavner-spots som Pixie, Granola og det hedengangne og savnede Verdens Mindste Kaffebar, som står bag den semi-nyerestaurant, der i øvrigt har fået navnet Taxa, fordi lokalerne tidligere husede en taxaklub, hvor taxachauffører hang ud. Hørsholmsgade 32, Kbh N.