Night In Night Out mandag d. 13. august
Hvis du er inde i aften, kan du...
...finde dit nye yndlings-niche-magasin eller en ny undergrundsbog på Issuu. Sitet er fyldt med alternative, og for det meste ret snævre, magasiner og bøger. I følge Issuu selv, har de hver måned omkring 210.000 nye publikationer.
...tage på en online teatertur på Seeatre. Folkene bag sitet optager, naturligvis efter aftale med teatrene, forestillinger, som du kan streame live - og lige nu giver de en hel måned for en flad femmer! 'Tag ind' og se Don Juan fra Grønnegårds Teatret, Lykke Bjørn fra Teater Grob eller Mogens & Mahmoud fra Folketeatret.
Hvis du er ude i aften, kan du...
...tage en tur i biografen og se tegnefilmslegenden Hayao Miyazakis klassiker, "Laputo - Slottet i Himlen" fra 1986, som nu, 26 år senere, har fået dansk premiere. Den har fået kanongode anmeldelser næsten alle steder, og det er også svært at forvente andet. Miyazaki er skaberen bag en lang række 'voksentegnefilm', blandt andre "Det Levende Slot" fra 2004 og "Min Nabo Totoro" fra 1988. Filmene er spækket med stemning, plot og magi på den fede måde.
...gå i Nørrebroparken til pop-up teaterforestillingen Overture. Det er Teatergruppen Batida og 2200Kultur, der præsenterer denne forestilling, som de selv kalder en livsbekræftende. Forestillingen spilles på den asfalterede fodboldbane ved Nørrebroparkens bemandede legeplads i Stefansgade og kan ses af hele familien.























