Hvis du skal være hjemme i aften, kan du

sætte dig godt til rette i sofaen, finde popkorn frem og slå benene op. I søndags stod den på Oscar, men i aften står den på uddeling af den prestigefyldte danske Robert film-pris. Showet transmitteres på TV2. Rød løber kl. 18.00. Prisuddelinger fra kl. 20.00. 16 biograffilm og 8 tv-serier er med i kapløbet om 21 priser. Nikolaj Arcels »En kongelig affære« er nomineret i 15 kategorier, men får konkurrence fra bl.a. »Kapringen«, som er nomineret i 12 kategorier. Også filmen »Undskyld jeg forstyrrer« har 10 nomineringer. Go aften!

markere 26 års dagen for mordet på den svenske statsminister Olof Palme, der i 1986 blev skudt på åben gade på vej i biografen med sin kone. Klikker du ind på dr.dk, kan du se eller gense den sprit nye dokumentarfilm, der går bag manden hvis pludselige død sendte chokbølger i hele Europa og store dele af verdenen. Dokumentaren »Palme« er et syn værd og på ingen måder spild af tid.

Hvis du skal være ude i aften, kan du

Lægge en knarvorn stemning fra dig og i stedet kickstarte weekenden ved at besøge butikken Le Fix, som fejrer åbningen af deres nye galleri på 2. sal med Jazz-musik, øl og kulørte cupcakes. Udstillerne til åbningen er Jody Barton, Le Fix og We Are Related. Hvis du allerede skal ud, er der ingen undskyldning. Spark foråret i gang med ugens kulturelle, festlige oplevelse.

.. Hvis du tør! Gribe din partner, elsker eller en god ven i hånden og besøge det lille café-show »Stories in the dark«. En oplagt, skæv mulighed for at opleve en eksperimenterende forestilling på en lille intim scene på Vesterbro. Konceptet er enkelt. Du får bind for øjnene og placeres i en mørk café. Pludselig starter historiefortællinger om liv og død. Mænd og kvinder. Lyst og begær. Og husk; luk bare øjnene, du kan alligevel ikke se.