Jyder. De køber de fede lejligheder på Nørrebro og installerer samtalekøkkener med penge fra forældrenes svineavl, og for coolness skyld har de skateboardet med, når de hænger ud på Dronning Louises Bro iført overskæg og ternede skjorter. Og de omtaler København K som midtbyen. Så fik vi den fordom slået fast.

Ifølge en Gallup-undersøgelse om fordomme københavnere imellem, mener 23 procent af københavnerne, at det er på Nørrebro, de danske tilflytterne fra Jylland holder til. Og 38 procent af nørrebroerne selv mener, at det er tilfældet. Derfor har UrbanKBH sat sig for at finde ud af, hvad det er med jyderne og Nørrebro.

»Hvor perfekt, at du har taget mig med,« griner fotografen Camilla Rønde, da vi mødes.
Og der er da også bagtanker. Camilla bor nemlig selv i Jægersborggade på Nørrebro og er fra eksotiske Djursland i det der Jylland. Med egne ord er hun derfor en ærkejyde -ikke som hybriderne, jyder, der nærmest er mere københavnere end københavnerne selv.
»Jeg er slet ikke smart nok til at være københavner,« siger Camilla, da vi ankommer til Thomas Helmigs Plads – på Krak kendt som Sankt Hans Torv.

»I Jylland var det ret smart at være fotograf, men her er alle enten fotografer, grafiske designere eller møbelsnedkere – og dj’s i fritiden,« siger Camilla og indrømmer, at hun engang ikke turde gå ind på en café i Jægersborggade, fordi hun havde regntøj på: »Men min ven sagde, at jyske piger gerne må gå i regntøj, så jeg gik ind, men smart følte jeg mig ikke. I københavnere er altid så lækre at se på. For eksempel har du garanteret ikke noget regntøj.«

Hun har ret. Faktisk har jeg ikke haft sådan noget siden engang i start-80’erne, da jeg gik på rød stue. Ikke engang da Hunters kom på mode, hev jeg et par på. Men måske vi bare er mindre fornuftige herovre. Jeg får i hvert fald regelmæssigt våde tæer.

Udenfor cafeen Laundromat i Elmegade møder vi en jyde. Han hedder Robin Lohse og er flyttet til København for at læse – og bor på Nørrebro. »Mine forældre var selvfølgelig noget nervøse, da jeg sagde, at jeg flyttede til Nørrebro. Men jeg kan godt lide det her - jeg er tæt på mit studie og byen, og her er liv. Jeg har brug for at bo i en større by, og Århus er jo ikke ligefrem en storby,« forklarer han.

Da vi har forladt Robin, udbryder Camilla: »Se, jeg har det helt omvendt. Jeg skal ikke have børn i København. Jeg skal’d sgu’ ik’ ha’ børrr’n, da’ tjaler lissom jer,« siger hun i sit allerbedste forsøg på en københavneraccent.

Da vi når Blågårdsgade, møder vi en ægte nørrebroer – Alan: »Jyske forældrene tror nok, at vi alle er nogle farlige arabere, der render rundt og skyder hinanden. Men jeg har venner, der faktisk har oplevet at blive behandlet anderledes, når de kom til Jylland- på grund af hudfarven. Så min personlige holdning er, at man skal droppede fordomme.«

Tanja Monk og Maria Grene sidder uden for Harbo Bar. De er begge fra Hellerup, men i dag bosat på Nørrebro. Så selv om Alan mener, at vi skal droppe fordommene, skal vi alligevel lige høre, om de har nogle. »Ja, her bor da rigtig mange jyder,« siger Maria, selv om vi i dagens anledning har svært ved at opdrive dem, og Tanja tilføjer, hvad hun mener er sin allerværste fordom: »De kommer i klynger, når de går på bar, og de ikke vil hænge ud med københavnere. Men min fordom er også, at jyderne er sødere og tager tingene mere afslappet end københavnere. Så det er måske os, som er lukkede.«

Vi krydser Blågårds Plads og Stengade og vandrer til Stefansgadekvarteret, idet tunge regndråber begynder at falde på den ellers lumre dag og et ordentligt tordenskrald lyder. Jeg foreslår, uden at tænke mig sindssygt meget om, at vi stiller os under et træ på Assistenskirkegården, hvis det begynder at vælte ned, og Camilla griner kækt: »Ummmh ja, så fik jeg endnu en fordom om københavnere. Vi jyder lærer jo hjemmefra, at man netop ikke stiller sig under træer i tordenvejr.« Flot. Og klart ja. Svin får jo også sunget godnatsange før slagtning, og mælken kommer fra….? »Men jeg tror faktisk ikke, at det er jer, som har så mange fordomme om os. Jeg tror faktisk, at det sagtens kan være omvendt,« siger Camilla og afbryder min tankestrøm om æg, der kommer fra høns: »Jeg har valgt, at bo på Nørrebro, fordi der er et nærsamfund, som jeg er vant til hjemmefra. Og min fordom er også, at det kun findes her.«

Faktisk falder jyderne ret godt ind, tænker jeg, da jeg ser mig rundt. Det er jo ikke sådan, at man kan se det på dem, som Camilla ellers mener. På turen er vi da også blevet enige om, at fordomme er noget pis. De er der dog stadig. For mens Camilla ikke vil have københavnerbørn, sværger jeg, da vi skilles, at træls, ikk’å og midtby aldrig vil indgå i mit ordforråd. »Jeg ville da også blive frygtelig skuffet, hvis du ikke bare var lidt en københavnersnob,« griner hun.