Istedgade
Gaden der er gået fra at være det rene ludere og lommetyve til et miks af liv og glade dage.
Et af vores ynglings kvarterer i København er Istedgade på Vesterbro. Man skal lede længe efter så mange forskellige nationaliteter og typer af mennesker samlet på et sted, som det man kan finde her. Der er lige fra børnefamilien, junkien, homoparret, udlændinge til hipsteren. Og det er altså det der gør det vildt charmerende.
Udover menneskerne er det også blandingen af butikker og caféer der gør det til et ’happy place’. Massere af genbrug, antikviteter, bio og helse shops, kaffebarer og butikker pryder gadebilledet. Folk sidder udenfor i alt slags vejr og stemningen føles bare så hjemlig.
Der er også gode shopping muligheder. For eksempel Emma lu - en af de fineste tøj butikker med adressen Istedgade 101, som med ejer Gitte Kristensen formår at skabe en butik der kan redde en hver tøj krise.
Hvis du kommer op til enden af Istedgade ved Enghave plads, finder du også dig selv omgivet at fede hæng ud spots. Der er skaterområder, chiller områder og en masse barer med mulighed for at sidde lige i solen og nyde en kold. Og når dagen er omme og du bliver sulten, skal du ikke snyde dig selv for at tage et hurtigt smut forbi star midnight og få et tyrkisk brød med lam eller Kina grillen, hvor de udover at have verdens største menukort, laver de mest optur flæskestegs sandwich til 29 kr.























