Hvis du har din gang på Bryggebroen over havneløbet ved Fisketorvet vil du have lagt mærke til, at der er fastgjort en stor mængde hængelåse på broens rækværk. Mange stopper op og tager billeder af fænomenet. Det er dog mere sjældent at man får set at låsene hænges op. Den del af det er nemlig langt mere privat end det ellers ret offentlige sted tilsiger.

Låsene er kærlighedslåse. Symbolet på evig kærlighed manifesteres ved, at kærestepar sætter en lås fast om stålwirerne på rækværket og smider nøglen i havnen. Nogle skriver navne på låsen, andre hænger bare låsen op sammen. Med alle låsene, der efterhånden er ved at samle sig på Bryggebroen, og alle de nøgler, der må ligge i vandet lige under broen, ser man for sig, at vægten af låsene efterhånden vil bøje broen ned mod vandet, mens der fra vandet langsomt rejser sig en ø af nøgler op af havnens vand.

Som så mange andre urbane fænomener, stammer dette også fra udlandet. Nogle mener det går helt tilbage til afslutningen af anden verdenskrig og en ulykkelig serbisk kærlighedshistorie. I nyere tid synes fænomenet at være startet i begyndelsen af 2000’erne. Et af de første steder man så kærlighedslåsene var i Paris – kærlighedens by – hvor især Pont des Arts blev et favoritsted at sætte lås på sin kærlighed. I Italien spillede fænomenet en særlig rolle i romanen »Jeg vil ha dig« af Federico Moccia, der også blev filmatiseret, hvorefter låse fænomenet spredte sig som en løbeild blandt unge kærestepar.

I både Paris og Rom kom den helt forventelige modreaktion fra myndighederne straks. I Paris blev myndighederne bekymrede for hvordan man skulle håndtere beskyttelsen af den kulturværdi, Pont des Arts også er. På en enkelt nat fjernedeman alle låsene, så kæresteparrene en dag i maj 2010 vågnede op til en helt ulåst Pont des Arts. Som man kunne regne med er låsene selvfølgelig siden vendt tilbage.

I Rom udviklede håndteringen af de mange låse på Ponte Milvio sig til en ægte italiensk politisk strid mellem højre og venstre om hvilken side af byrådet der var mest for kærligheden. Den venstreorienterede borgmester indførte bøder til folk, der hængte låse op på broen, hvilket fik højrefløjen i byrådet til at anklage borgmesteren for, at krænke de elskendes frihedsrettigheder og trampe på kærligheden.

Hængelåsene på Bryggebroen i København skriver sig med andre ord ind i en større europæisk urban kærlighedsmanifestation. Æstetisk betragtet er manien næppe det smukkeste man kan forestille sig. Men på den anden side, hvor mange andre måder – udover den klassiske graffiti af typen »x elsker y« – ser man egentlig kærlighed uskyldigt udtrykt på i byens rum?